af mennesker, der var trådt over på den forkerte side af stregen – kollaboratører, nazister, stikkere og landsforrædere. I alt kom det til ca. 14.000 domme.

Fra systemets side skulle man håndtere et opgør, som imødekom kravet om straf og udrensning – men som også ville blive en proces, hvor der var gråzoner og ømme punkter. For politikerne havde jo praktiseret samarbejdspolitikken frem til bruddet i august 1943. Og det skulle vise sig, at retsopgøret kom til at udspille sig spændt ud imellem et krav om opgør fra top til bund – og et ønske om at begrænse det og få samfundet tilbage på sporet efter besættelsen

Hvorfor dette opgør, hvad var det for et opgør, hvilket grundlag byggede det på, hvordan kunne man have love med tilbagevirkende kraft – og hvordan kom retsopgøret i praksis til at forløbe og skride frem hen over mere end 5 år. Det er nogle af de temaer, Ditlev Tamm skriver om.

Ditlev Tamm, prof. emeritus, udgav i 1984 Retsopgøret efter besættelsen – der var et epokegørende hovedværk i dansk historieskrivning om dette omdiskuterede forløb. Nu tager han emnet op igen – men i en form, hvor bogen er nyskrevet, skrevet fra et nutidigt ståsted og stoffet ajour med den forskning og viden, der siden er kommet til – blandt andet fordi der er åbnet for flere arkiver. I en levende og reflekteret skrivestil beskriver, diskuterer, analyserer, fortolker og nuancerer Ditlev Tamm opgøret om den tilstræbte retfærdighed.