instanser leverer andet og mere end funktionalitet og brugbarhed, når de optræder fysisk i bybilledet. Den kendsgerning, at handel i stigende grad flyttes fra det fysiske til det virtuelle rum, burde desuden gøre oplevelsesdesign til et strategisk ærinde for detailvirksomheder, hvis den fysiske butik fremover skal kunne klare sig i konkurrencen med nettet. Nogle servicevirksomheder behøver ikke frygte denne konkurrence, da de har et produkt, som skal forbruges på stedet, fx hoteller og restauranter. For disse erhverv gælder det imidlertid, at de må skille sig ud på andet end pris, hvis beliggenheden ikke af sig selv gør opholdet på stedet unikt. Servicedesign er en af måderne at gøre en forskel på. Dette design kan imidlertid kopieres – og måske overgås – af konkurrenten. Oplevelsesdesign er derfor et oplagt alternativ.
Oplevelsesdesign er også et godt tilbud til kulturinstitutioner som biblioteker og museer, der skal leve op til krav om øgede besøgs- og/eller udlånstal. Disse institutioner skal endvidere forholde sig til deres ”kunders” forventninger om, at samlingerne præsenteres på en tidssvarende, mere sansenær og mere brugerinvolverende måde. Det er meget vel tænkeligt, at andre offentlige institutioner som fx sygehuse, plejehjem og skoler snart stilles over for samme udfordringer. De skal til at tænke på sig selv som potentielle oplevelsessteder.
Hvordan undgår man, at der om føje år kun findes frisørsaloner, kaffebarer og en sporadisk bank i bymidten? Design af oplevelsessteder handler ikke kun om omsætning og overlevelse under nye konkurrencevilkår. Det handler også om at sikre et afvekslende, mangfoldigt og spændende offentligt liv, der tilbyder mulighed for både udfoldelse, adspredelse og indsigt.
Oplevelsesstedet handler ikke om, hvordan designprocessen foregår. Bogen behandler steder, der er blevet designet, så de er oplevelsesrige. Oplevelsesstedet  gennemgår eksempler på bemærkelsesværdige oplevelsessteder inden for detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen, folkebiblioteket og kunst – dvs. kunst, der enten er stedsspecifik eller rokker ved forholdet mellem krop og sted. Hensigten er at analysere, hvad der virker, og eventuelt hvad det så bevirker. Tanken er at udlede principper for godt oplevelsesdesign ved at studere eksempler, der har haft succes. Det skulle gerne inspirere til mere godt oplevelsesdesign. Metoden beskrives nærmere i første kapitel, der også introducerer bogens øvrige kapitler.
Oplevelsesstedet er skrevet af medlemmer fra MÆRKK, en vidensgruppe på Institut for Kommunikation (Aalborg Universitet). Alle bidragsydere på nær en tilhører sektionen Oplevelsesdesign.