Denne bog søger at finde frem til det grundlæggende i sporten. Det gøres især igennem en analyse af håndboldspillet, men også tanker om fodbold spiller med i baggrunden.
Sport er ikke styret af jungleloven eller tilsvarende, hvad nogle – og ikke helt uden grund – kan forledes til at tro. Tværtimod er den i sig selv kendetegnet af som oftest fornuftige og dynamiske regler.
Dertil kommer, at de, der udøver en bestemt sport, gennemgår en læreproces på det ene eller det andet niveau, som er kropsbaseret og dybest set i høj grad individuel.
Ikke mindst disse to momenter ved sporten har i bogen ført til den konklusion, at den i sig selv er karakteriseret ved bestræbelsen hen imod at blive oplyst sport, dvs. sport, der sigter imod dannelse af oplyste, selvstændige og myndige sportsfolk samt udfærdigelse af stadig mere fornuftige regelværk.
Sport er således ikke i sig de egoistiske, suveræne sejrherrers slaraffenland; der skal to til en tango, og det skal der også til sport – mindst –, kampens vinder er helt og aldeles afhængig af, at der findes en taber.