viden er organiseret i en given historisk periode. Han identificerer tre større epistemer i vestlig kultur: Renæssancen, den klassiske periode og den moderne periode.

Foucault argumenterer for, at der i hver episteme er forskellige måder at klassificere og organisere viden på, hvilket former, hvad det er muligt at tænke og sige i den pågældende periode. For eksempel blev al viden i den klassiske periode set som en form for repræsentationel ækvivalens, hvorimod viden i den moderne periode er mere orienteret mod menneskets subjektivitet.

Bogen er en del af Foucaults bredere engagement i spørgsmålet om magt og videnproduktion.

Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.