overhovedet fortsat skal kunne forbindes med forestillingen om en fysisk, social og mental enhed.

Det liminale betegner de tilstande, hvori denne revision sker. Den sker i et grænseland. Men hvor forandringens felt er domineret af tanken, er forvandlingen kendetegnet af følelsen og af viljen. Voldsomme, spontane og ukontrollable processer går i gang, når grundlaget for den organisatoriske viden og hele det hidtidige koncept om praksis støbes om. Muligheden for at opfordre til denne forvandlingsproces ligger hos filosofien, der da åbner til et helt nyt område: Terapi på organisationer - for ""terapheuo"" betyder ""at bistå nogen med at finde deres egen vej til sig selv"".

Lykkes denne proces, skabes et communitas, et fællesskab i organisationens indre, samlet omkring en ethos, der virkelig kan gøre virksomheden levedygtig på længere sigt, og ikke mindst til en afgørende faktor i udviklingen af samfundets humanistiske idealer, af humanitas. En ethos kendetegnes af udviklingen af sociale dyder og af lederdyder - og dyder er andet og mere end værdier og holdninger.
Bogen åbner til et område, der på én gang er ungt og idealistisk, gammelt og stærkt, til organisationsfilosofien.

Netop fra filosofiens perspektiv kan nøglebegreberne i moderne erhvervsøkonomi tages op til revision. Organisationsfilosofien kan som videnskabeligt felt danne indholdet i en radikalt humanistisk teori om organisering og dermed om ledelse.