Hun rystede med overlæg en svedig hårlok væk fra ansigtet. Det udløste straks et kraftigt slag, som hun modtog på skjoldet, samtidig med at hun parerede et lavt slag fra den venstrehåndede mand med skaftet af sin egen stridskølle. Fordi hun bevægede sig mod venstre, måtte han træde frem for at kunne nå hende med sit slag, hvilket betød, at hans fødder stod parallelt med hinanden foran hende. En brøkdel af et sekund efter hans slag sparkede hun hårdt til hans skjold med hælen, så han tumlede bagover. Hun lod stridskøllen glide ned i håndledsremmen og slyngede den rundt om den anden modstanders skjold, så hovedet af hendes kølle ramte ham hårdt i ryggen.    

”Stop!” råbte våbenmesteren.    

”I alle helveder, Callie! Du har brækket mine ribben,” stønnede manden mellem sammenbidte tænder.