Uddrag af bogen 

”Jeg hedder Vilhelm, vi kan vel være dus, det er man jo i dag:” Solveig nikkede og sagde sit navn igen, de kendte da hinandens navne fra telefonen, at sidde overfor hinanden var selvfølgelig noget andet. Vilhelm tog plads i stolen overfor hende. 

 ”Du vil som journalist og forfatter til en bog gerne have, at jeg fortæller om livet, det liv, der er så forbandet svært at leve.” Solveig smilede, men måtte rette ham, rigtigt var det, at hun var journalist, men ikke forfatter. Hun havde stor lyst til at samle, hvad forskellige mennesker havde at fortælle, om der kunne udgives en bog, lå hen i det uvisse. Hun kunne godt lide den afslappede måde, han sad og talte på, det gjorde hende tryg. Hun tog sin skriveblok og kuglepen op af tasken, hun ville helst nedskrive stikord på papir og ikke altid medbringe sin computer, og kiggede over på Vilhelm: 

”Så bor du altså her alene?”