Hitler reagerede ved gennem manipulation at fjerne hærchefen og krigsministeren fra deres poster, nedlægge Krigsministeriet og selv overtage kommandoen over Wehrmacht. Generel utilfredshed med det nazistiske regime og især frygten for Hitlers krigsplaner fik en række af Tysklands højest placerede officerer til at planlægge at vælte Hitler. Centralt i denne konspiration stod oberst Hans Oster i den militære efterretningstjeneste Abwehr.

Konspiratorerne, der omfattede flere diplomater, forsøgte i flere omgange og ad forskellige kanaler at advare briterne om Hitlers krigshensigter, men deres advarsler blev ikke hørt.

I marts 1938 marcherede Hitler ind i Østrig og annekterede landet. Med henvisning til tjekkiske overgreb på den tyske minoritetsbefolkning i Sudeterlandet beordrede Hitler Wehrmacht til at være klar til en invasion af Tjekkiet 1. oktober 1938.

Konspiratorerne besluttede, at kuppet skulle iværksættes det øjeblik, hvor Hitler gav ordren til invasion. Om morgenen den 28. september stod et nøje udvalgt overfaldskommando klar til at trænge ind i Rigskancelliet; det var instrueret om at dræbe Hitler.

Den 29. september førte de diplomatiske tiltag fra den britiske premierminister Chamberlain til Münchenaftalen: I stedet for sin ønskede krig fik Hitler overrakt Sudeterlandet – en diplomatisk sejr, der fjernede grundlaget for kuppet.

Et halvt år senere invaderede Hitler Resttjekkiet, og yderligere et halvt år senere invaderede han Polen – Anden Verdenskrig, Europas største katastrofe, var en realitet.

Terry Parssinen giver en indgående skildring af forløbet, af konspiratorerne, deres planlægning, deres forgæves forsøg på at advarer briterne mod at indgå aftaler med Hitler og deres håb om at kunne vælte hele det nazistiske regime på grundlag af en krig, der generelt var uønsket i Tyskland.