Kunsten at eksistere i baggrunden

Frida Elisabeth Vitved Jeppesen debuterer på smukkeste vis med en digtsamling, der kradser i overfladen ved det at være pårørende til en, der har psykiske udfordringer. Det lyriske jeg, Clara, besøger sin lillebror, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han er for nyligt begyndt at tage, hvad der kunne være antidepressiv medicin, men dette får læseren ikke noget at vide om. Det beskrives ikke tydeligt i digtene, hvad der har været af forudgående hændelser, men det nævnes, at broren har været selvmordstruet: ”Jeg ser dig hele tiden springe ud fra altanen”.