mere for hende end de fleste mennesker.

Misha er kun seks år, da hendes jødiske forældre deporteres til Auschwitz. Årstallet er 1941, tyskerne har besat Belgien, og en dag forsvinder Mishas forældre, mens hun er i skole. For at redde hende giver nogle bekendte hende et nyt hjem, et nyt navn og en ny religion. Men ingen fortæller hende, hvad der er sket. Kun at hendes mor og far er draget mod øst. Så en dag begiver Misha sig på vandring udstyret med en køkkenkniv og et kompas.

Alene og til fods kæmper hun sig frem, stjæler mad fra bondegårde, sover i buskadser og hule træer. Hun fryser, går sine fødder til blods, lever i perioder af bark, orme og jord. På et tidspunkt møder hun en ulv, der bliver som en mor for hende. Hun optages i koblet og leger med ungerne. De sover sammen, deler af deres bytte, og hun spiser råt kød og ådsler. I løbet af fire år vandrer hun gennem Europa til Rusland og oplever grufulde ting undervejs. Til sidst når hun via Ukraine, Rumænien og Italien tilbage til Belgien.