påtrængende,hvor man enten er rastløs eller uden energi. Det er samtidig en tilstand, der gør det svært for andre at komme til at hjælpe, fordi man først og fremmest er indstillet på at klare alting selv. Pædagogik er den mest almindelige tilgang til at hjælpe og støtte disse børn og unge. Bogen udfordrer denne tilgang ved at forstå sårbare børn og unge ud fra den neuroaffektive teori om, hvordan nervesystemet bliver præget og formet gennem opvæksten. Her får man en anderledes vinkel på hvorfor disse børn og unge ofte afviser gode råd, venlig omsorg og tilbud om at komme i gang med skole og fritidsaktiviteter. Hvorfor de oplever dagligdagen som meningsløs, selvom mulighederne er lige foran dem. Det ses som udtryk for overlevelse: et fastlåst kamp/flugtsystem, uafstemte følelser og skam. Bogen peger med afsæt i denne forståelse på en særlig neuroaffektiv miljøterapi, som på vigtige punk