har behov for en modvægt af stilhed, langsomhed og ro, en urørlighedszone, hvor man selv bestemmer hvem og hvad der skal inviteres indenfor. Det er en zone for skønhed, visdom, omsorg og stilhed. Det er en zone for den usynlige omsorg for det vi holder af i hverdagen. Det er en zone hvori vi knytter bånd til venner, familie og andre sociale fællesskaber. Det er en zone for identitetsfastholdelse. Finder vi den ikke selv, vælger kroppen egenhændigt gennem psykosomatiske symptomer og udbrændthedsfænomener.



Adgangen til at træffe personlige valg har pålagt den enkelte et enormt ansvar og en stærk følelse af utilstrækkelighed. For vi skal ikke blot selv vælge og fravælge hvert eneste dag; vi er også selv konstant på valg. Derfor er tidsånden præget af præstationsmani og ensomhed.



Det er gennem valget af hvad vi vil anvende tiden til, vi som mennesker giver livet retning og mening. Vi kan i en række skæbnestunder træffe beslutninger, der ændrer vort liv, eller vi kan påtvinges andres valg. Meningen med livet er ikke længere givet af en autoritet eller en uforanderlig livsform. Vi må selv søge den, beslutte hvad vi går efter. I denne bog formuleres nogle retningslinier for at handle kompetent i forhold til tiden - tidens ti bud. De er bud på stof til eftertanke når det eftertænksomme tilvalg - eller det lige så svære fravalg - skal foretages. De angiver hvad det er værd at leve for, - men ikke hvordan vi skal leve. I bogens første del ses på tiden og den usynlige omsorgs betydning for personlighedens udvikling, for venskabet og for fællesskabet. I bogens anden del ses på tiden og stilheden, skønheden, lovprisningen og den kreative skabelsesproces inden vi afslutter med livstiden, vor egen livshistorie.



Bogens afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen vil kunne anvendes som oplæg i studiekredse af alle, der er optaget af livsfilosofi, sundhed og samfundsudvikling.