200 år senere drømte om at være taxachauffør, var dette afgørende skel ophævet – digteren var blevet grosserer. I det 21. århundrede er poesien så blevet meningsløs; man tilstræber ikke længere en sammenhængende, forståelig syntaks, man “eksperimenterer med sproget”. Hvad er der sket? Kort og godt det, at digtningen har mistet sin form og – som en konsekvens deraf – sit indhold.”  

Sådan skriver Emil Gosch Johansen i sit forord til bogen På evighedens vinger, der er en gammeldags digtsamling – på vers, med rim og rytme. Sådan her f.eks.: