i et bredere kunst- og kulturhistorisk perspektiv. Som monografi er der tale om den første bog af sin slags, eftersom Linien II, i modsætning til f.eks. Cobra, aldrig tidligere er blevet beskrevet indgående. Dette er et paradoks, eftersom Linien II havde stærke forbindelser til mange fremtrædende kunstnere uden for Danmark, heriblandt Josef Albers, Jean Arp, Le Corbusier, Hans Hartung og Alberto Giacometti, ligesom Linien II både fik etableret udstillinger i USA og England i dens egen epokale samtid, hvilket Cobra f.eks. aldrig opnåede. 

Med denne monumentale monografi, hvor navnlig kunstens sociale og politiske potentiale udfoldes indgående, er der endelig føjet nye og hidtil ukendte aspekter til såvel Linien IIs historie specifikt, som til den danske efterkrigstidskunst generelt.

Bogen er rigt illustreret i farver.