Kom og hold fast i mit ærme, Søren, det er da til at blive tosset af, al det her vipperi! Det nåede Hans kun lige at få sagt, da det store læs begyndte at glide. De øverste lag gled langsomt fra hinanden, og Hans greb Sørens hånd, for nu begyndte det for alvor at kunne mærkes. - Hold godt fast, Søren. Og Søren blev klar over, at det her ikke var helt godt. - Vi må håbe det bedste, sagde Hans, - bare ikke det hele glider af vognen. Hvordan det gik med det vippende kornlæs, for ikke at tale om bondekonens148 æg og om ræven og kyllingerne, se det må du selv læse - eller få læst højt. Nu siger jeg ikke mere!