heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset.

Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstrengelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og sidenhen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.