andre børn, og hvad de opnår i samtale med voksne på deres modersmål og på deres andetsprog. Undersøgelsen vil omfatte de samme fire børn på tre forskellige tidspunkter over tre år. Undersøgelsen er således longituditional. De parametre, jeg anvender i undersøgelsen, vil blive nærmere beskrevet i del 3.

For at jeg kan det, er det nødvendigt for mig først at afklare begreberne tosprogethed og andetsprogstilegnelse. Det vil jeg gøre i del 1. I del 2 vil jeg se nærmere på samtaleanalysen som disciplin med henblik på fremstilling af en analysemetode, der skal danne grundlag for de analyser af tosprogede børns faktiske sprogbrug, jeg foretager i del 3.

Her vil jeg dels se på de sproglige træk, der er fælles for alle børn, og dels på dem, der er særligt kendetegnende for det tosprogede barns sprogbrug.

På baggrund af disse analyser og studier i litterturen om andetsprogstilegnelse vil jeg til slut udlede nogle pædagogiske principper. Hvordan kan undervisningen af tosprogede børn fremme deres kommunikative kompetence, herunder den særlige kompetence at være tosproget?

Helle Pia Laursen