stimuleres, og hvordan læringsprocesser bedst tilpasses kritiske perioder i børns kognitive udvikling, blevet udbredte og behandles som nøglen til at forstå og optimere lærings- og udviklingsforløb. Men går der noget tabt i oversættelsen fra det naturvidenskabelige forskningsområde til den pædagogisk praksis?

Fride Flobakk-Sitter er forsker ved Institutt for pedagogikk og livslang læring ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), hvor hun også tog sin doktorgrad. Hun har forsket i pædagogisk neurovidenskab siden 2010.

I Pædagogik og hjernen forsøger hun at brede kendskabet til det tværdisciplinære forskningsfelt pædagogisk neurovidenskab med særlig vægt på, hvad det kan og ikke kan fortælle os om børns læring. Herunder kommer hun også omkring en del af de ”hjernemyter”, som opstår, når neurovidenskab oversættes til pædagogisk praksis af ikke-fagfolk – f.eks. i medierne og læringsindustrien. Bogen gør bl.a. op med udbredte mytedannelser om forskellen mellem højre/venstre hjernehalvdel, børns læringsstile (VAT; visuel, auditiv, kinæstetisk) og ”hjernefitness-programmer”.

“Pædagogik og hjernen bør derfor stå side om side med generelle indføringer i pædagogisk neurovidenskab hos alle, der overvejer, hvad neurovidenskaben kan sige uddannelsesforskningen og især den praktiske pædagogik. Bogen er særlig interessant for både universitetsstuderende på uddannelsesforskning og pædagogik og for studerende på lærer-og pædagoguddannelserne, hvor den vil være med til at kunne realitetstjekke og menneskeliggøre neurovidenskabens kraftfulde budskaber.”

Dr. Pæd. og neurobiolog Theresa Schilhab, lektor på DPU.
Fra det danske forord til Pædagogik og hjernen