på barndomskulturer og på børnenes sociale liv med hinanden og med de voksne, de er omgivet af. Det er imidlertid et fåtal af studier, der som dette undersøger pædagogernes og pædagogmedhjælpernes praktiske virksomhed.

Bogens første ærinde bliver at afdække voksnes og især pædagogmedhjælpernes opdragelsespraksis i daginstitutionen. Analyserne skrider frem gennem en skelnen mellem de voksnes sympatihandlinger og deres irettesættelser af børnene.

Det andet ærinde ligger i besvarelsen af spørgsmålet om, hvordan pædagogmedhjælpernes arbejdsdag forløber sammen med og måske også op imod pædagogerne - fungerer deres mellemværende som et arbejdsdelt hierarki.

Studiets sociologiske arbejdsmåde stammer fra et udvalg af den franske sociolog Pierre Bourdieus forskningsarbejder og teoridannelser. Projektets empiriske arbejde ligger i forlængelse heraf og er et observationsstudie med fokus med fire pædagogmedhjælpere. Hertil kommer analyser af registerdata, data om pædagoger og pædagogmedhjælpernes sociale baggrund, samt informantinterviews og diskursanalyser af institutionernes egen tekstproduktion. Også indsigterne fra Billy Ehns og Erving Goffmans institutionsanalyser, Mary Douglas´ kulturteoretiske studier samt Arlie Hochschilds analyser af følelser i service- og omsorgsarbejde har været med til at kaste lys over de voksnes hverdagsliv i daginstitutionen.

De mange detaljerede analyser af opdragelsespraksis og kommunikation i daginstitutionen gør bogen til et vægtigt bidrag i forskningsbaseringen af de pædagogiske uddannelser.