i hans gulnede dagbøger. Sideløbende med afdækningen af faderens sorte hul af smerte, nærmer Zelda sig sin egen fortid og et mørke, der måske er lige så dybt som hans.

»Portrættet af Zelda er vist det tætteste, man i en roman kan komme på et menneske af kød og blod. Romanen er velskrevet, overlegent komponeret og fyldt med sjælden ægthed i de enkelte, billeddannende scener.«
- Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad