håndfuld af beretningerne tager udgangspunkt i markante personer fra forfatterens barndom, og Koldinghus, byens vartegn, sniger sig på forskellig vis ind i mange af fortællingerne. Hvor det forekommer naturligt, trækkes der tråde undertiden helt op til vore dage og enkelte gange endda helt til Amerika, men langt det meste af tiden er vi i Kolding i 1940’erne og 1950’erne og helst ikke for langt fra Grønnegade.     

 

Uddrag af bogen 

Englænderne så jeg komme, men ikke Montgomery. Jeg så deres flotte tanks og deres Monty-huer, og jeg fik en Monty-hue selv. Jeg så også Morfar stå og filme englænderne. Det varede ikke længe, før englænderne var væk igen. De havde åbenbart mere travlt end tyskerne, som havde været der så længe, jeg kunne huske. Det lød godt, når de sang ”Ha li ha la ha lo” og gik i takt ned gennem gaderne. Englændernes sang ikke. Det var måske, fordi de tyggede tyggegummi – jeg fik også tyggegummi af dem, men det klistrede, syntes jeg, og hang fast alle steder.

Nu var der fred, men det havde de voksne svært ved at forklare, hvad var.   

 

Om forfatteren

Henning Pedersen er født i Kolding umiddelbart før besættelsen og er vokset op i Grønnegade. Han rejste til København efter studentereksamen i 1958. Som 20-årig sejlede han ud på de syv have som besætningsmedlem på et ØK-skib. Tog lærereksamen fra Hellerup Seminarium i 1965. Har siden mest ernæret sig som højskolelærer og dramatiker med basis i et lille hus på Viborg-egnen, hvor han og hans kone nu nyder deres otium.