berømte værker, men også et af de mest kontroversielle kunstværker i det offentlige rum herhjemme. 

Bogen kaster et samtidigt blik på udsmykningen, og indeholder primært bidrag fra yngre, aktive stemmer fra den danske samtidskunstscene. Bogens tre kunstneriske bidrag er tænkt som en aktivering af udsmykningen, i tråd med Poul Gernes’ opfattelse af, at kunst ikke skal være et statisk, musealt objekt, men et fælles anliggende, som dynamiserer folk, når de møder den. Asta Lynge har hyret verdensmesteren i drone-ræs, Dane Grace, til at filme en svimlende flyvetur gennem Palads Teatrets tårn og hen over Axeltorv.

Resultatet er en serie af stills, der vises som en 102 sider lang flip-animation. Najaaraq Vestbirk har med sit kamera portrætteret Palads i snevejr en formiddag i februar, og Angharad Williams, som aldrig har set udsmykningen i virkeligheden, har skrevet en novelle om tab og penge, kredsende omkring Poul Gernes’ karakteristiske plantemotiver. 

Kurator Kristian Vistrup Madsen reflekterer over Palads’ position i tidens æstetiske strømninger, med udgangspunkt i sin onkels tandlægeklinik, som også var udsmykket af Poul Gernes. Arkitekt Natalie P. Koerner har skrevet en tekst om udsmykningens omgivelser og de bygninger, der præger byrummet omkring Palads Teatret, mens kurator Anders Kold bidrager med et forsvar for Palads i en tekst, der oprindeligt blev skrevet som høringssvar til Københavns Kommune. Et brev fra Poul Gernes’ korrespondance med daværende stadsarkitekt Otto Käszner er også inkluderet. Blandt alle disse bidrag findes desuden en fotoreportage fra et besøg i arkivet hos Klara Karolines Fond–også kendt som Gernes-Fonden–hvor farveprøver, frokostinvitationer, skitser og regnskaber, giver et indblik i den møjsommelige proces bag realiseringen af Palads.

Hensigten med denne udgivelse er at betragte Palads fra nogle nye perspektiver, for at bidrage til forståelsen af værkets relevans i dag, og at dokumentere udsmykningen, mens den stadig findes.