PANDEMI! Idéhistorien læser coronaaf Daniel Malling Blaabjerg-Zederkoff

Coronapandemien er blevet omtalt som et forstørrelsesglas for bestående samfundsproblemer og strukturelle uligheder, der i hverdagen falder i baggrunden, men som kom til syne med pandemien som lakmuspapir. Nuancer i forholdet mellem stater og private virksomheder trådte frem, illegal arbejdskraft viste sig bærende for nogle landes infrastruktur, og sundheds-uligheder blev tydelige globalt, nationalt og lokalt. Landes forskelligartede håndteringer af pandemien har i nogle tilfælde vist deres demokratiske institutioners resiliensgrad og har anskueliggjort landenes definition af ”det retfærdige samfund”. I samme bevægelse er nye retninger blevet udstukket, retninger der har hentet legitimitet i begreber og vidensformer fra sundhedsmyndigheder, epidemiologi, samfundsvidenskaber og finansielle eksperter. Den folkelige modstand mod regeringers coronahåndtering er blevet rettet mod vacciner og har påberåbt sig retten til egen krop. Nogle fraktioner har advaret mod fascisme, og andre har sat det hele sammen til at handle om en magtelite, Bill Gates og 5G-netværk.