Panseraf Lea Marie Løppenthin

At grine bag sine øjenlåg

Hyp, hyp, hybrid. Lea Marie Løppenthin romandebuterer med et skuespil, der er skrevet på vers og har barndoms-fragmenter i snor. [Kort uddrag]

Glædesbud

Debutant Andreas Pedersen og førstegangsprosaist Lea Marie Løppenthins nye bøger bølger begge af en lys, opløftende og trøsterig skrift. På mange måder skøn læsning, simpelthen. [Kort uddrag]

Død over den priviligerede mand

Lea Marie Løppenthins ’Panser’ efterlader læseren med et væld af karakterer, sangtekster, skrifttyper og samtaler. Det er velskrevet og vredt, men har svært ved at fæstne sig [Kort uddrag]

Tragediens nådesløse tid

Lea Marie Løppenthins Panser er en lysende roman, hvor vilde metaforer, overraskende genkendelighed og stilladser af genrekonventioner giver det mest uforståelige en sælsom håndgribelighed. [Kort uddrag]

Ingenborg og Sophie Alone i hver deres svømmebassin

Efter digtsamlingerne NERVERNES ADRESSE og MARTS ER BEDST kaster Løppenthin sig skarpt og vellykket over en ny genre. [Kort uddrag]

En skarp, nytænkende og spændende leg med sprog og form

Med et legende sprog og dybe genrebrud skildrer Lea Marie Løppenthin i romanen PANSER nutidens tilværelse og hvad eksistens er i det moderne liv. Bogen er et godt bud på en nutidig og aktuel roman, der legende udfordrer sin læser med en barnlig lethed som gemmer på underliggende eksistentialistiske elementer. [Kort uddrag]