Om skovbrande, racisme og fortabt kærlighed

I »Paradis først«, i lyset fra californiske skovbrande og myriader af fast food joints genbesøger Kristina Stoltz sin tabte kærlighed. Romanen hører ikke til i læs let-kategorien, men Stoltz er en eminent litterær jonglør, og romanen er alle anstrengelserne værd.

Rådvild på vejen mellem begyndelse og ophør

”Paradis først” af Kristina Stoltz er på samme tid et anderledes Amerika-portræt og en inciterende rejse i den menneskelige bevidsthed, der ikke følger samme snorlige retning som de amerikanske landeveje.

Han vil se hendes ansigt

Kristina Stoltz’ nye roman om farver og fordomme og kærlighed og krop er et teknisk perfekt og pertentligt prosastykke.

Erindringen om en elsket

’Paradis først’ er en roman om racismen og dens konsekvenser. Mest af alt er det dog en roman om erindring af kærligheden og mødet med den, man engang elskede.

Slørede billeder af kærlighed

Konstante, forvirrende og til sidst trættende skift i tid og synsvinkel gør det svært at få fat i historien.

Mig og Marlon

Leder man efter en bog, hvor det handler knap så meget om plot, fremdrift og spændingskurve, er ”Paradis først” af Kristina Stoltz et godt bud.

Kærlighed i datid

En kvinde flyver over Atlanten for at møde et menneske fra sin fortid. En, hun har elsket. Men rejsen er ikke bare en bevægelse fra Danmark til USA, den er også en mental rejse tilbage i tiden, til den gang kærligheden endnu var nutid.

PARADIS FØRST

En dansk kvinde møder sin fortidige kærlighed i et politisk forarmet USA med vold og racisme i stærkt erindringsfletværk, hvor kroppen genoplever datid i nutid.