1800-tallet, skyldes det nok så meget hendes politiske og sociale engagement. Hun kæmpede for kvindens ret til at være kvinde i et samfund, som ikke var skabt for kvinder.
Hun formulerede ingen teorier om kvindefrigørelse, men hun var et levende eksempel, og hun repræsenterer stadig et oprør mod et samfund, hvor ligestillingen ikke findes.

Knut Ståhlberg tegner i Paris på de elskendes tid et kærligt portræt af en kvinde, er røg og drak og gik i mandsklæder, og som tiltog sig ret til at elske uanset, hvilke regler og konventioner samfundet stillede op. Men samtidig får vi et fascinerende indblik i kunstnermiljøet i Paris i den periode mellem de to revolutioner i 1830 og 1848, hvor romantikken endelig slog igennem i Frankrig.