for at komme hjem til Danmark. Som årene gik, trykkede alderen, men de to skippere skulle hele tiden lige en smut om hjørnet og ud på en ny distance. I dette bind 4 om Partners valfarten inde på fastlandets vandveje læser du om den sidste del af en tiårig periode, som trods alt blev fuldbyrdet. Jørn og Ruth kom hjem til hjemlandets vemodige strande, og alt var vel. Men det holdt dog hårdt, for de holdt aldrig op med at stræbe mod nye horisonter. Som tyskerne sagde: De var og blev to Weltbumlere.

Uddrag af bogen

På vores vej til Crévic by, Canal de la Marne au Rhin, sejlede vi kortvarigt med en lejebåd med to tykke, nervøse ægtepar bag os. De skramlede ubehjælpsomt af sted og havde et sandt hyr med at få lagt tovværk endsige vælge pullert. Vi var i opadgående sluser, og Partner lå forrest og tog det voldsomme indgående flod. Det var vildt sjovt, og vi fik repeteret vores gode samarbejde omkring tovværk, hiv og slæk. Vi nød fire sluser alene, og det var med detektor og gik hurtigt og problemfrit. Til aften lagde vi til ved en græskant uden pullerter, og der var 60 centimeter vand under kølen og ellers ikke en disse. Vi slog vores fire spiger ned i græskanten med vores mukkert.

Om forfatteren

Set bagud i tid er livet en stor billedbog. Da jeg godt oppe i årene af ubehagelige omstændigheder blev tvunget til at flygte ind i min computer, fandt jeg et eldorado af oplevelser. Jeg satte fingrene til tastaturet, og sådan blev Partners 30 år i sejlsporten beskrevet med tekster og foto.