”Vi kan lege indianere! Hvad med at jeg laver dig en bue og nogle pile?”

”Det går ikke. Det er for farligt.”

”Vi kan lave lejrbål?” foreslår Teodor.

”Det ryger. Røg er ikke sundt.”

”Vi kan bade?”

”Jeg kunne drukne.”

”Se fjernsyn?”

”Det får man firkantede øjne af, siger mor.”

”Lave papirklip?” foreslår Teodor.

”Sakse kan skære …”

”Jamen vi kan jo også bare ligge i haven og lave ingenting.”

”Den går heller ikke. Vi kunne blive solskoldede,” forklarer Jeppe.

 

Teodor skal passe Jeppe, men Teodor ved ikke rigtigt noget om børn, og han ved slet ikke, hvordan man passer på dem. Det ved Jeppe godt selv, og han prøver at forklare Teodor, hvad han skal gøre. Men pludselig får Teodor fat på en trillebør, og både Jeppe og Teodor har det så sjovt, at de helt glemmer at passe på, mens de leger.

 

En sød og sjov billedbog om et fornuftigt barn og en legesyg voksen, der på en uhøjtidelig facon stiller spørgsmålstegn ved, om man også kan blive for forsigtig og beskyttende over for børn.