Især interesserer nutidens feminisme sig for mange af de erkendelser, som de feministiske bevægelser i 70'erne tilbyder. Queer-teoretikeren Elisabeth Freeman har i sin bog Time Binds (2010) foreslået, at længsler mod fortiden kan anskues som en søgen efter fællesskaber på tværs af tid. Hvis reaktualiseringen af 70’erne forstås som en form for længsel, hvad er det så i vores tid, som længes mod dette særlige ”åbne øjeblik”, det navn historikeren Pernille Ipsen giver til de tidlige 70’ere i bogen Det åbne øjeblik (2020)? Eller adspurgt fra et andet, ikke-lineært perspektiv: Hvad opstår og opnås i mødet mellem disse historiske perioder? 

Passage 92 fokuserer på mødet mellem 1970’erne og i dag. Mere præcist undersøger dens artikler 1970’ernes feministiske tænkning, kunst og litteratur og spørger til deres aktualitet i dag. Det sker i ni artikler, der kredser om datidens litteratur og billedkunst og spænder fra i dag glemt litteratur om kvindelige arbejdere over feministisk kunstudlån fra danske folkebiblioteker til genindpakningen af halvfjerdsernes plakatkunst i coffeebooks og på instagram. Der er artikler om Rapport fra en gulvspand, om Marianne Larsen og Ursula K. Le Guin, om de svenske kunstnere Britt-Ingrid Persson og Barbro Bäckström og den norske forfatter Vigdis Stokkelien, om moderskabslitteraturens forandringer fra 70’erne til i dag. Der er tilbageblik på årtiet fra Nina Lykke, som selv deltog i datidens kampe – og fra en række forskere, der end ikke var født, da årtiet var slut.