hvor man stadig synger hans mange salmer og sange.

Han blev uddannet som lærer og kateket på Seminariet i Nuuk. Efterfølgende skulle han uddannes som organist, hvilket krævede at han skulle til Danmark, men allerede på dette tidspunkt var han angrebet af tuberkulose, hvilket afstedkom, at "myndighederne" ikke skønnede ham egnet til et uddannelsesophold i Danmark. Han blev i stedet ansat i Maniitsoq. Her virkede han ikke blot som lærer og kateket, men også som organist. Sideløbende var han en ivrig debattør og folkeoplyser, og han blev højt elsket af sine byfæller, blandt andet for sit virke som forfatter og instruktør af flere skuespil, - noget som dengang var relativt ukendt i Grønland.

Pavia Petersen var søn af organisten, læreren og forfatteren Jonathan Petersen, - den ene af kun to grønlændere, som er tildelt ordenen "Ingenio et Arte".

Nærværende bog er skrevet af Pavia Petersens datter Marie Skou (født i Maniitsoq i 1934). Hun tegner er nuanceret (og kærligt) billede, ikke blot af sin far, men også af den vennekreds, som Pavia Petersen omgav sig med. Bogen beskriver på glimrende vis hvordan livet var på Grønlands Seminarium på den tid, da Pavia Petersen var elev dér, og ligeledes hvordan det var for ham at komme til den langt mindre by Maniitsoq (dengang kaldet Sukkertoppen), med de begrænsninger på alle områder, som livet bød på, - ikke mindst når man var angrebet af tuberkulose og vidste, at livet ville blive kort.

Bag i bogen er indlagt en CD med nogle af Pavia Petersens mest kendte og elskede sange. CD'en er indspillet/indsunget af sangkoret Aasiaat Nipaat.