Pelle Larsson havde på mange måder en anderledes barndom. Han kom til Herlev i 1966 fra Simrishamn i Sverige og begyndte på Hjortespring skole. Pelle kunne ikke et ord dansk, og han skulle lære et nyt sprog og erhverve sig en ny identitet på ingen tid, og det var på denne tid meget usædvanligt at have en anden baggrund end dansk. I 1967 døde Pelles mor pludseligt og tragisk, og dengang var der ikke som sådan krisehjælp, så lille Pelle måtte tilmed langt hen ad vejen klare sin sorg på egen hånd.   

Pelle følger sin livstråd og fortæller om sin egen indre rejse i sorg, som ingen andre måtte vide noget om, men også om, hvordan han klarede sig igennem og overlevede med en glæde og en ukuelig optimisme, der altid forblev intakt.