Hvorfor stoppede Josep Guardiola som træner i FC Barcelona? Var han mæt efter at have vundet alt, hvad der var at vinde? Opgav han, fordi han netop ikke længere vandt, men mistede både mesterskabet til Real Madrid og blev slået ud af Champions League i semifinalen af Chelsea inden for samme sæson? Vidste han ikke, hvordan han skulle komme videre efter at have skabt det måske bedste fodboldhold i verdenshistorien og i al stilfærdighed revolutioneret fodboldspillet? Eller var det, fordi han ikke længere orkede provokationerne fra José Mourinho og den mere og mere drabelige rivalisering mellem FC Barcelona og Real Madrid, som det gav sig udslag i ”Clásico-stormen” i 2011 og 2012? Var der andre årsager? Noget uden for banen, klubben, i regionen (Catalonien)? Eller var han, som han selv hævede, slet og ret kørt træt? 

Den velansete spanske journalist Guillem Balagué (Sky Sport m.m.) er på sporet af svaret i denne omfattende og gennemresearchede biografi om Josep Guardiola – eller som han bare kaldes blandt venner og godtfolk, PEP. I kraft af interviews med alt og alle, der har haft berøring med Pep igennem hans karriere, først som ungdomsspiller på FC Barcelonas herostratisk berømte akademi La Masia, senere som krumtap på Johan Cruyffs el Dream Team i 90’erne, og fulgt ham på hans vej fra den lille landsby Santepedor og rundt i verden, på udlandsophold i Italien og i Mexico og på hans ”pilgrimsfærd” til Argentina, hvor han tog til for at træffe trænerforbillederne Céar Luis Menotti og Marco Bielsa, tegner Balagué et minutiøst portræt af en fodboldbegavelse af de sjældne, men også af en kompleks, tænksom og følsom natur, der ikke trives med alle sider af fodboldverdenen. 

Bogen har et eksklusivt og særdeles interessant forord af sir Alex Ferguson, der er et andet af Peps store forbilleder. Og giver den så svaret på, hvorfor Guardiola forlod FC Barcelona? Ja, men ikke som et stort forkromet svar, der kan bøjes i neon, men som en enestående indsigt i, hvem Pep er og hvorfor, han gør, som han gør – og gjorde den dag i forsommeren 2012, hvor han sagde farvel (eller måske på gensyn?) til sin hjerteklub.