
Per Mikael Jensen - bossen og bissen
af Jette Meier Carlsen & Christensen Grafisk
Billigst lige nu
49,95 kr.
hos Plusbog.dk

Per Mikael Jensen - bossen og bissen
af Jette Meier Carlsen & Christensen Grafisk
Billigst lige nu
49,95 kr.
hos Plusbog.dk
Vælg udgave
Mofibo
Læs eller lyt hos Mofibo
Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.
Forlagets beskrivelse
Per Mikael Jensen er en af Danmarks mest markante og succesrige erhvervsledere. Med ansættelsen som topchef i Metro International træder den karismatiske mand ind i den internationale elite af topchefer og bliver den dansker, der er højst placeret på den internationale mediescene. Per Mikael Jensen...
Og hvad er det han gør, som på rekordtid har ført ham ind i ledernes verdensklasse? Når man søger viden om Per Mikael Jensen, møder man et utal af mennesker, der godt kan lide ham, respekterer ham og beundrer ham. Kvinder falder for macho-stilen, og de nære venner taler ømt om ham. Per Mikael kan være umådelig hyggelig, afslappet og nærværende. Han elsker festligt lag, han er generøs og gerne den glade giver. Og alle hiver i mediebossen, der flyver og farer, spiser pindemadder og holder møder hen over morgenmaden og frokosten.
Der er dog også dem, der smiler anstrengt, når de hører Per Mikaels navn. Nogle af dem er selv ledere eller fremtrædende erhvervsfolk, og de synes, at han fører sig rigeligt selvbevidst frem. Er der nu også fuld valuta for alle pengene? Han er en ordenes mester, men magter han det lange, seje træk? Og er han ikke for kynisk og brutal over for medarbejdere, der enten ikke er plads til eller som ikke lever op til hans standard? Behøver han at kyle medarbejdere koldt på gaden, som han gjorde det på TV2? Han sætter en ære i at kalde folk ved fornavn, hvilket får én til at føle sig som en af vennerne. Men er man nu også det – eller er det bare et ledelsesredskab?
Bogen giver et facetteret og fascinerende portræt af en mand, der står ved sig selv. Han tror også på ære og værdighed, klare meldinger og værdien af fejltagelser. Han ønsker at være til at stole på. Han er ambitiøs ad helvede til, og sætter pris på at være The Boss. Også på de privilegier og lønnen, der følger med. Han elsker luksus, men han har ingen fine fornemmelser. I hvert fald ikke ret mange. For grundlæggende er det ikke i antallet af stjerner, at hans liv finder mening. Per Mikael Jensen kunne være mange steder i verden. Bare der er noget at bygge op. Noget at kæmpe for. Noget at tro på. Dette er en bog om Per Mikael Jensen som leder og som menneske. Det er ikke den fulde og hele og nøgne historie, for han er hverken færdig med at lede eller leve. Det er et indblik i en mand, der er på vej.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Per Mikael Jensen - bossen og bissen' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.046 andre anmeldelser af bøger.
