Performative selvbiografier redegør for performativitetsbegrebets teoretiske rejse fra sproghandlingsteori over narrativ teori, tekstteori, diskurs-, kunst- og kulturteori. I bogen tegnes omridset af en ny performativ kunst- og kulturanalytisk metode, hvor værket tænkes fra ’tekst-objekt’ til ’tekst-begivenhed’. Bogen undersøger den selvbiografiske fortælling som en dynamisk, narrativ performance, der kan skabe tekstbegivenheder, hvor personlig erindring, erfaring, sprog, identitet og krop sættes til forhandling og får ny kulturel betydning i mødet med den læsende beskuer. I en række værkanalyser af dansk og international samtidslitteratur og -kunst undersøges selvfortællingens evne til at skabe en performativ figur med en virtuel identitet, der eksisterer i kontaktzonen mellem fakta og fiktion. Værkerne opstiller alle nye diskursive rammer for den selvbiografiske fortælling, der synes at være betinget af et etisk forpligtet læsersubjekt, der aktivt (per)former og giver nyt liv til det selvbiografiske subjekt.