travle udadvendte arbejde, artiklernes og foredragenes tidsrøvende strøm; og de fortæller om læsningen, det enorme pensum forud for bøgerne der blev til i tresserne, f.eks. introduktionen af Marx’s ungdomsskrifter og titler som „Nietzsche“, „Kafkas digtning“ og „Schopenhauer“. Billedet af arbejdsdagene viser refleksioner over det dagsaktuelle, politiske, indimellem for dybelsen i de latinske klassikere og Villy Sørensens eget hjerteværk, novellerne. Og det viser smerten ved at få det hele til at hænge sammen, ikke mindst med en ryglidelses stadigt tilbagevendende obstruktion af det hele, forsøgt behandlet med lige dele galgenhumor og filosofiske overvejelser der skærer til benet.