Denne bog handler om eksilkunstnere og deres kunst, og om hvordan eksilkunstnere modtages i deres nye samfund.

Hvorfor møder eksilkunstnere så mange forhindringer i vestlig kultur? Hvorfor gør det sig især gældende i Skandinavien, når multi-kulturalismen er så vigtig en del af den internationale kunstscene?

Bogen tager afsæt i den tese fra Edward Said´s indflydelsesrige bog Orientalism (1978), at de vestlige kolonimagter gennem 1800-tallet systematisk sondrede mellem ""vestlig kunst"" og ""de andres kunst"" og således skabte et hierarki, hvor kunst produceret i Orienten fik inferiør status i forhold til vestlig kunst. Edward Said´s tese har skabt en helt ny diskurs i kunstverdenen, bl. a. kendt som internationalism, der er denne bogs helt centrale begreb.

Bogen er struktureret i to hoveddele: Discourses, som har en teoretisk og analytisk karakter, og positions, hvor fokus er sociologiske, kulturpolitiske og erfaringsbaserede positioner. Bogen rummer i alt 12 bidrag, der tegner et nuanceret og overraskende billede af en spændende kulturteoretisk og kulturpolitisk situation.

Bidragyderne er såvel univeristetsansatte kunsthistorikere, antropologer og sociologer som praktiserende kuratorer og kunstkritikere: Khaled D. Ramadan, Stine Høxbroe, Stine Høholt, Staffan Schmidt, Bülent Diken, Carsten Bagge Laustsen, Anders Michelsen, Naseem Khan, Gavin Jantjes, Ria Lavrijsen, Y. Raj Isar samt Tabish Khair.