som afgør de nyankomnes skæbne: til højre direkte til gaskammeret, til venstre retten til at leve. Han tøver, peger så henkastet mod venstre. Perla er så smuk at dr. Mengele lader hende leve.

Perla overlever koncentrationslejren og vender tilbage til Frankrig. Hun taler aldrig siden om hvad hun har været igennem, klarer sig godt, får en forretning op at stå, møder kærligheden og får et barn. Men angsten og smerten har slået rod i hende, og finder udtryk i en livslang depression.

Da Perla dør mister forfatteren sit fodfæste. Selvom de var tæt knyttet fortalte hun aldrig om sin tid i Auschwitz, og han har heller ikke spurgt. Nu forsøger han at finde beskrivelser af et liv som kunne have været hendes. Han fordyber sig i Holocaust-litteratur, rejser til Polen og besøger lejren, studerer efterladte breve og fotos, alt sammen for at finde brikkerne til det puslespil hun aldrig har villet lægge for ham.

Midt i sorgen og smerten er der også glæden: han har mødt kvinden i sit liv og de venter deres første barn. Et liv er ophørt og et nyt begynder. At skrive bogen om moren bliver et forsøg på at holde fast i moren og forstå at hun lever videre i ham.

Samtidig er han blevet meget interesseret i den tyske dannelsesroman og tyske romantiske digtere som Novalis og Hölderlin. Bogen igennem skifter vi mellem beskrivelser af disse digtere og deres værker og beskrivelser han finder frem til fra koncentrationslejrene. Og han undrer sig over det paradoks at det samme land på den ene side har fostret koncentrationslejrene og på den anden side en så smuk litteratur og kunst.

Perla er en bog skrevet i et lysende smukt sprog, præcist og samtidig enkelt. Meditativ og oprigtig. Den er fuld af sorg, men det er ikke en trist bog.

Frédéric Brun er født i Paris i 1960. Perla er hans første bog. Bogen blev nomineret til adskillige priser og belønnet med den fornemme Prix Goncourt du Premier Roman.

ANMELDERNE SKREV

"Perla undersøger en smertelig fortid samtidig med at den er en hyldest til nutiden, livet. Denne debutroman griber sin læser ved sine spørgsmål, sin blufærdighed og sin nødvendighed." - LIVRES HEBDO

"De sort-hvide fotos af Auschwitz mange år senere og af tyske kunstnere forlener den prægnante tekst med en næsten sebaldsk melankoli." - LE MATRICULE DES ANGES