Freya Pernille Anduin lader fortællingen i denne fremragende bog tage udspring i sin fiktive men meget troværdige navnesøster Pernille Silkes liv i middelalderen.
Gennem et brev til sin datter, dateret til året 1393, beskriver Pernille Silkes sin opvækst og den omverden hun levede og lever i. Læseren...
får et dybtgående og levende indblik i middelaldermenneskets tankegang - både om det åndelige men bestemt også om hverdagen.
”Din far var en ung mand, og jeg var meget spændt på at møde ham…. ..Jeg var nær dånet af salighed. Han var så smuk og bevægede sig så elegant. Jeg må beskæmmet indrømme, at jeg hang i vinduet ovenpå som en anden tjenestepige for at se ham komme. Senere ved brylluppet opdagede jeg så, at han desuden dansede som en engel.”
FP Anduin bygger historien på en grundig gennemgang af middelalderlige kilder og skaber en verden fyldt med middelalderens store og små mysterier. Mennesker fødes og dør omkring middelalderpigen Pernille, der fødes i en velhavende københavnsk købmandsfamilie og siden giftes ind i en meget rig Lybsk ditto. Pernille Silkes lever i en tid hvor den menneskelige bue er spændt til bristepunktet. I starten af århundrede hærgede sulten, og Danmark var uden konge, senere kom en konge og efter ham fulgte pesten og krigene med den uendeligt magtfulde handelssammenslutning ”Hansaen”. Pernille Silkes befinder sig midt i alt dette og beskriver det med livsmod og erfaring.
”Pesten kom til Lübeck og varede fra pinse til Mikkelsdag. Tjenerne var blevet efterladt med mad til næsten et helt år og befaling om ikke at gå ud og ikke lukke nogen ind, og porten blev låst, og din fars farfar tog nøglen med. Således fandt han sine tjenere ved livet, da familien kom tilbage.”
Den utrolige stemningsfulde bog kan på det varmeste anbefales til alle de, der som jeg, elsker middelalderen.
Leif Plith Lauritsen, middelalderarkæolog, Museum Lolland-Falster
e-bøger også kan læses på computeren og mobiltelefonen.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Pernille Silkes historie' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.