I 1984 sender Marjane Satrapis forældre den 14-årige iranske pige alene til Østrig, dels for at skåne hende mod fundamentalismen i Iran og krigen mod Irak, dels for at give hende en bedre uddannelsesmæssig fremtid.
Fjernt fra familie og venner står hun i Wien nærmest helt alene over for ungdommens fristelser og udfordringer. Hun føler sig mest knyttet til andre outsidere, men har i det hele taget svært ved at føle tilknytning til sit nye opholdssted.
Savnet efter sin familie og sige venner i Iran får hende efter eksamen til at vende hjem til Teheran. Men både hun og hendes fødeland har i mellemtiden undergået store forandringer, og hjemkomsten bliver vanskelig. Samtidig føler hun sig skamfuld over, hvad hun opfatter som sin personlige fiasko i Wien.
Langsomt lader Marjane fortiden slippe sit tag. Hun forelsker sig og begynder på kunststudier på Universitetet - men undertrykkelsen og den statsautoriserede chauvinisme får hende til at overveje, om hun har en fremtid i Iran. Hun får den ubehagelige følelse, at hun er hjemløs både i sit hjemland og i udlandet.
Teheran tur-retur, der er andet bind af Persepolis, er ligesom første bind Min Iranske barndom både morsom og klarsynet, men også en skarp fordømmelse af fundamentalismen, der giver så store menneskelige omkostninger.