etablerede sig som en af filosofien uafhængig disciplin.

I sin ungdom var han påvirket af sen-hegelianisme, men under indflydelse af især psykologiens og de empiriske videnskabers udvikling fjernede han sig hurtigt fra sit udspring og var i mere end 60 år under stadig udvikling. 

I en forelæsningsrække fra 1911 om personlighedsprincippet i filosofien beskrev han personlighedsbegrebet og begrebet om personlighedens udvikling som de begreber, der i hans filosofi knytter videnskab og moral sammen.

Forelæsningsrækken har hidtil kun foreligget på svensk og på finsk og bringes her for første gang på dansk i afdøde professor Mogens Blegvads oversættelse forsynet med forord, kommentarer og efterskrift.