rigere - og jeg er lige ved at sige lykkeligere!"
Piktors forvandlinger blev oprindelig skrevet i 1922 og forsynet med billeder, som en kærlighedserklæring til hans hustru, derfor undertitlen: "Et kærlighedseventyr".
Hesse kalder det selv, i et aldrig offentliggjort brev, for "en vestøstlig fantasi, for de vidende en alvorlig parafrase over livets hemmelighed, for de barnlige et muntert eventyr", inspireret af hans billedfantasi. Eventyret blev første gang offentliggjort i 1925 og senere indlemmet i hans udvalgte "Mårchen" (1955). I mange år fandtes billedudgaven kun i få håndskrevne udgaver, indtil den kom som bog i 1954, siden som insel taschenbuch i 1974, forsynet med efterord af Volker Michels. Hesse selv var aldrig i tvivl om at billeder og tekst udgjorde en uløselig helhed. Som han skriver i et andet aldrig offentliggjort brev: "Dette eventyr, som mange læsere ved første læsning ikke helt har forstået, skal første gang læses højt, altså tales, så viser det først sine farver."
"Den tid hvor Piktor opstod, falder sammen med den måske mest interessante og kreative udviklingsepoke for digteren Hesse. Demian er der, Klingsor er skrevet, Siddhartha udkommer, Kurgast bliver til, og Steppeulven lurer om hjørnet. Man kan opfatte Piktor-eventyret som Ún hyldest til Mozarts "Tryllefløjten". Det beviser også stilen, som er fuld af musik, et sprog som i særligt lykkelige øjeblikke slår over i rimord, og det beviser de mange dristige mytologiske hentydninger og åbenbaringer i billeder og henrivende figurer."
Otto Basler, 1955
"Vel er det en spøg, en kær, broget, hjertegribende spøg."
Thomas Mann
"I dette poetiske eventyr er hele kernen i Hesses forfatterskab gemt."
Liselotte Wiemer, Berlingske Tidende
"Det er en lille fin og åndfuld bog, hvis tekst og farveillustrationer ånder kærlighed og fred."
Bjarni Åkesson Filholm, IBC
Da Hermann Hesse døde i 1962, 85 år gammel, omfattede hans forfatterskab 40 bøger, romaner, fortællinger, digte og betragtninger, oversat til 40 sprog og udkommet i mere end 70 millioner eksemplarer. Mest berømt er han for sine romaner Demian, Steppeulven, Siddhartha, Sol og måne og den utopiske fremtidsroman Glasperlespillet, der i 1946 indbragte ham Nobelprisen i litteratur.
Se også:
Troldmandens barndom
Demian
Eventyr
