morgen til aften. Men – hvad hendes arbejdsgivere ikke aner – er Renée en kultiveret autodidakt, levende optaget af kunst, filosofi, musik og japansk kultur. Med humor og skarphed fortæller hun om ejendommens lejere, som nærmest ikke har bemærket at hun eksisterer.

 

Så er der Paloma, en usædvanlig tolvårig. Hun er datter af en af de velstående familier, et begavet og klarsynet barn, som har besluttet at gøre ende på sit liv den sekstende juni, hendes trettenårs fødselsdag. Indtil da vil hun blive ved med at opføre sig som alle forventer af en teenager: dyrke sine aldersbetingede interesser, passe sin skolegang og være en lydig men genstridig datter. Romanens kapitler veksler mellem de to hovedpersoners fortællerstemmer. Paloma deler sine tanker og dagbog om verdens tildragelser med læseren. Mens Renée fremfører sine observationer med en veloplagt kombination af humor, menneskeforstand, skarphed og social satire. De lever begge i det skjulte. Først da en velhavende japansk mand flytter ind i ejendommen, opdager de hinanden og deres beslægtede sjæle.