påstod, at hun var mig. Alligevel troede jeg på hende og lånte bogen med hjem for at skrive den af. Det kunne man ikke for den kvinde var jo alt for gal til at skrive. Det kunne man have sagt sig selv, før man åbnede bogen. Men jeg sagde ikke noget. Alt hvad der stod i den, handlede desuden om søhesten og dens slægtning pjaltefisken. Og nu har jeg mistet adressen. Så jeg kan ikke give hende bogen tilbage. Hun skal have tak for titlen pjaltefisk. "Henrik Nordbrandts nye digte er fulde af overskud ... Han skriver om fravær, så det er som at være der. Han er som en fisk i rollerne, snart højt oppe, snart langt nede. Der er lethed og humør over melankolien. "Pjaltefisk" er en dejlig bog ... Der skrives ikke bedre dansk poesi i dag end disse digte." Thomas Bredsdorff i Politiken "Endnu engang er tiden inde til at forundres over den magi og paradoksale forløsning og eufori, der venter for enden af de mange veje til melankoliens, afmagtens og fraværets intense nærvær i Nordbrandts digtning." Jørgen Johansen i Berlingske Tidende "Få ejer den evne at skrive så smittende og kan overføre en stemning som han ... Det er lige før, jeg vil påstå, at "Pjaltefisk" er digterens gennembrud som sort humorist." Erik Svendsen i Jyllands-Posten