hjørne op til Rosenborg slot og den skæbne huset måtte gennemgå under bl.a. Københavns brand og englændernes bombardement af byen og indtil den kolde februarnat i 1850, hvor det brændte ned til grunden. Historien beretter også om den forandring huset gennemgik fra almindeligt beboelseshus med garveri og senere snedkeri i bagbygningerne til logihus for byens fattigere klientel. Med udgangspunkt i politiforhøret efter branden beretter Poul Low Møller om den skæbnesvangre nat, hvor huset nedbrændte og om den store indsats som stadens brandvæsen, vognmandslaug og borgervæbning m.m.fl. ydede for at bekæmpe branden, redde beboere og indbo, samt ikke mindst forhindre branden i at brede sig. Endelig gør Poul Low Møller op med nogle af de mange anekdoter, der er opstået i tiden efter og som er blevet sandhed ved sine mange misforståelser, gentagelser og erindringsforskydninger.