PlanenAmager-trilogien #1af Morten Pape

Den stærkes ret

Morten Papes bemærkelsesværdige romandebut bør sendes til samtlige Folketingets integrationsordførere, for ’her er der tale om politisk pligtlæsning.’ Bogen handler om hans opvækst på Amager og om hvad ’trusler, chikanerier og evindelige kampe for ikke at havne nederst i hierarkiet gør ved et barn.’ Paradoksalt nok er den barske historie også en ’af de mest livsbekræftende romaner,’ denne anmelder længe har læst, og ubetinget ’årets vildeste og mest velskrevne bog.’ [Kort referat]

Morten Pape følger sin egen plan

Det særlige ved Morten Papes roman om hans opvækst i det sociale byggeri Urbanplanen er, at forfatteren ’fører læseren ind i et miljø, der vil være de fleste af os ukendt,’ og at han ’kan skrive ghettoens særlige sprog, hvor dansk, slang og arabiske ord blandes sammen, så man kan tale om et originalt perkerdansk med sin egen charme og humor.’ Det er miljøbeskrivelserne, der for alvor gør årets Debutantprisvinder værd at læse, og i mindre grad hovedpersonens egen egentlig ret trivielle historie. [Kort referat]

Planen slog fejl

Debutanten Morten Pape viste med en kronik i Politiken i 2014, at han ligger inde med interessant selvbiografisk stof om at vokset op som hvid, bebrillet nørd i et socialt belastet område med ’voldelige klassekammerater, etniske sammenstød, et hav af rusmidler og kriminalitet og ikke mindst en depressionshærget mor og en utilregnelig far.’ Desværre har han ikke sproget til at forløse sin personlige ghetto-historie som litteratur. ’Romanens 548 tætskrevne siders tekst er ganske vist klart og sammenhængende formuleret, men formidlingen af Papes erindringer er rent ud sagt kedelig. Sproget er generelt fadt og uoriginalt og slår endda ud i deciderede floskler.’ [Kort referat]

Planen

Morten er klog, går med briller og vil gerne være skuespiller. Derudover bor han i Urbanplanen på Amager med både sin mor og sin far. Indtil forældrene bliver skilt. [Kort uddrag]