Alting omkring ham var mærkeligt. Billeder og lyde som forekom både spøgelsesagtige og velkendte strømmede ham i møde og forsvandt igen. Han åbnede hånden og betragtede den tot af Rosentorns kraft han havde haget sig fast i da de var begyndt at falde. Hans fødder var nøgne, og under dem mærkede han en storbygades grå brosten. Der var hverken vinduer eller døre i de høje, dystre bygninger der tårnede sig op omkring ham. Her i denne grå stenlabyrint var alt dødt ...