Han opsøger ingen, men møder alligevel forskellige mennesker, der får betydning for den videre færd. Nogle små børn giver Plet et stofhjerte for ’uden hjerte går det ikke’, og en præst giver tøjhunden et kors og leder Vari mod et sted, hvor han kan få et ønske opfyldt.

Handlingen ligger i selve turen. Vi følger dels Vari og dels et væsen, der på en eller anden måde er en del af Vari. Vari bliver tyndere og trættere og får flere skader, jo længere han går, men han har et mål.

Som læser drives man nysgerrigt frem, for der sker en udvikling, og sproget er fascinerende og mættet med besjælinger:

uroen fortrængte mindet om dagens anstrengelser

nattens strid ...

om aftenen gav regnen fortabt...

De mange besjælinger bidrager til at fjerne den ensomhed, der ellers forventes at præge en mand, der går flere hundrede kilometer i selskab med en tøjhund.

Det er en spændende bog, hvis man er til Faulkners Forløsning i august iblandet lidt Roald Dahl med Hitchcock nuancer, men ved vejs ende er der stadigt ubesvarede spørgsmål.

Ole Petersen har tidligere skrevet blandt andet Torneroses Skygge og Jerichos Roser, og læsere vil kunne genkende enkelte temaer derfra og et klip fra H. C. Andersens Skyggen.

Birte Strandby