grad ignorerer pligten og udelukkende orienterer os efter egennytten?

Den svenske forfatter og journalist Göran Rosenberg stiller skarpt på de basale menneskelige drivkræfter, som får mennesker til at gøre ting, der rækker ud over den individuelle eksistens. Ting vi ikke har nogen personlig nytte af? Plejer vore syge, for eksempel - eller tager hånd om vore gamle.
En mere og mere udbredt opfattelse er, at vi gør det for vores egen vindings skyld - og at vores egen profit derfor fungerer lige så godt som drivkraft til at pleje og passe syge som til at fremstille biler. Det er en forestilling, som går hånd i hånd med forestillingen om, at mennesket ikke længere er afhængigt af nogen eller noget. Men det er afhængigheden af andre mennesker, ikke friheden fra dem, der gør os til mennesker.

Pligten, profitten og kunsten at være menneske anfægter skarpsindigt politikken og retorikken i et samfund, hvor vi er ved at glemme at mennesket ikke kun er frit, men også afhængigt, at vi ikke kun er individer, men også samfundsvæsner - og at vi ikke kun kan gøre ting som vi selv tjener på, men også har grund til at gøre ting som vi taber på.
Et samfund hvor vi kort sagt er på vej til at glemme den svære kunst det er at være menneske.