”De fængsledes koner begav sig til fængslet, hvor de indtrængende bønfaldt vagterne om at lade dem komme ind, så de kunne omfavne deres mænd og tale med dem. Da de var kommet ind, bad de deres mænd om hurtigt at skifte tøj og iføre sig deres koners tøj. De skulle lade deres eget blive tilbage til kvinderne og forlade fængslet med tilslørede ansigter. Som sagt så gjort. Kvinderne blev tilbage, for- beredt på at udholde det værste, og vagterne blev narret og lod mændene passere i den tro, at de var kvinder.”
Sådan skriver den græske forfatter Plutark (ca. 46–127 e.Kr.) i sit værk: Om kvinders mod. Her giver han en lang række eksempler på, at den antikke verdens kvinder var fuldt ud så fysisk modige som mænd, og tilmed i mange tilfælde udviste en klogskab og en snarrådighed, der var mændenes langt overlegen.De opnåede derfor ofte at få stor indflydelse på vigtige begivenheder, til trods for at beslutninger af væsentlig samfundsmæssig betydning – i alle tilfælde tilsyneladende – altid blev taget af mænd. Disse tekster er indlejret i en førmoderne verden, hvor religiøse livsfortolkninger og æresbegreber er dominerende, men samtidigt er de i et spændingsfeltet mellem en umiddelbar identifikation med de beskrevne kvinder på den ene side og en fjernhed i forhold til den antikke verden for 2000 år siden på den anden side. I en tid med MeToo-bevægelse og identitetspolitikkens dominerende position vil vi kunne spejle os i disse tekster og opnå en øget forståelse af os selv og vore kulturelle forudsætninger.Værket har ikke tidligere været oversat til dansk.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Plutark: Kvinders mod" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
