Den bredere offentlighed i Danmark kender Martin Bigum som en af sin generations mest markante billedkunstnere, men han er også digter, med tre digtsamlinger bag sig, alle udgivet i 90'erne.
Nærværende bog er ikke om forfatterens billedkunstneriske virke, men om hans forhold til poesi, både egen og andres, og et indblik i hans værksted som digter.
Den består af tre afdelinger:
Dels det indledende essay Poet-etik (en alternativ guide til 90'er-digtningen), der foretager et snit op gennem Martin Bigums barne- og ungdomsår i et forsøg på, i grove træk, at afdække hvad der formede hans egen poesi og dens underlæggende poetik. Men også for at give et signalement af den samtid Martin Bigum - og hans digtergeneration - udgjorde og var en del af.
Set fra forfatterens privilegerede sted i deltaet mellem 90'ernes digte- og billedkunst.
Dels af Martin Bigums egentlige poetik, nemlig Poetik (mellem hverdag og evighed), som er bygget på de af digterens erfaringer med sin poesi der kan skrives ned.
En, ikke overraskende, meget visuelt båret poetik.
Der afrundes med forfatterens fjerde digtsamling Den første dag.